Det er kun få gange jeg har mødt et så kompetent og empatisk team i behandlingssystemet, som øjenklinikken SYN præsenterer. De har mere end indfriet de forventninger, jeg havde til en operation med linseudskiftning og behandling for grå stær.
Oplysningsniveauet er meget højt og Srdjan Zelenbabic tog sig altid god tid til at svare og uddybe forklaringerne på de spørgsmål, som ofte optræder i forbindelse med en operation.
Efterbehandlingen følges helt til dørs med flere konsultationer for at sikre at alt er endt til begges tilfredshed. Det er sjældent at jeg ligefrem glæder mig til at blive set så dybt i øjnene, men her er man i så trygge professionelle rammer, at det er værd at skrive om. Og så samtidig få sit syn tilbage i bedste form. Tak