- Home /
- Behandlinger /
- Grå Stær
Grå Stær
Når synet bliver gulligt og tåget, og det er svært at se klart på alle afstande.
Det siger vores patienter
Rigtige historier, ægte frihed – fri for briller og grå stær
Opslået på Google SanellaMineaTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Simpelthen en klasse behandling 🙌👏👏 Det her er en super professionel øjenlæge. Vi blev taget rigtig god i mod af personalet og øjenlægen er fantastisk dygtig og meget tålmodig med min 12 årige datter. Kæmpe anbefaling herfra og hvis man kunne give flere stjerner, havde de fået dem alle sammen 💪🙌👏👏Opslået på Google Preben VintherTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Søde venlige og meget professionelle Mange tak for god behandlingOpslået på Google Annette GeslauTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Det var en pludselig indskydelse at få øjenklinikken syn’s vurdering af øjenlågs løft, da min kæreste var til undersøgelse. Jeg fik en hurtig tid, allerede 10 dage efter. Selve operationen var piece of cake. Kunne intet mærke overhovedet. Jeg fulgte alle de råd, der stod i den udleveret vejledning, og da jeg 8 dage efter fik fjernet tråde, var alt som det skulle være. Jeg kan overhovedet ikke se noget ar. Jeg gik en kontroltid med hjem om 6 måneder, der er en del af forløbet. Hele behandlingen er utrolig venlig, sødt personale, utrolig god information fra kirurgen, og så er lægen noget af det mest tillidsvækkende og behagelige menneske jeg længe har mødt, og jeg har arbejdet i hospitalsverden i 46 år. Jeg vil helt klart give klinikken mine varmeste anbefaling til dig, der overvejer et øjenlågsløft og så er prisen ikke engang ublu. Så gør det. Vent ikke 15 år som jeg gjorde.Opslået på Google Nanny StrohTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. I april/maj måned fik jeg foretaget en synstest samt en brillefri operation, hos øjenklinikken SYN. Hele forløbet var grundigt og professionelt udført af et imødekommende og venligt personale. En utrolig fin og positiv oplevelse. Et stort tak.Opslået på Google Tom KnutzenTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Super service. Very proffessional and friendly.Opslået på Google Pia Willer AnderskovTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Jeg har netop fået opereret mine tunge øjenlåg på Øjenklinikken Syn, og det har været en helt igennem tryg og positiv oplevelse. Personalet har været imødekommende, rolige og professionelle fra første møde. Selve operationen gik smertefrit, og jeg har ikke haft nogen gener efterfølgende. Stingene blev fjernet uden problemer, og jeg føler mig virkelig godt behandlet hele vejen igennem. Jeg er super tilfreds med resultatet og kan kun give mine varmeste anbefalinger.Opslået på Google Anders HaureTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Venlig og professionel betjening.Opslået på Google Annetine FobergTrustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google. Siden efteråret 2024 er jeg blevet undersøgt og hjulpet af et super professionelt team, på Øjenklinikken SYN... Øjenlæge Srdjan har gjort en kæmpe forandring i mit seende'liv... gjorde mig opmærksom på linse operation', der har forandret alt... taget imod mig i klinikken, når jeg behøvede det.... og TAK til Jasmin og Gitte😊
Klart syn – genskabt med grå stær operation
En af de ting, vi næsten alle oplever med alderen, er udviklingen af grå stær. Ligesom grå hår er det en naturlig del af aldringsprocessen – en uundgåelig følge af mange gode leveår.
Men grå stær behøver ikke betyde et liv med sløret syn. Tværtimod.
Med moderne grå stær operation kan du slippe for tåget syn, blænding og falmede farver – og få et klart og skarpt syn igen.
Hos Øjenklinikken Syn ser vi grå stær-operation som mere end bare behandling – vi ser det som en mulighed for at forbedre dit syn markant, måske endda uden behov for briller, ved hjælp af avancerede linser og præcis teknologi.
Vores mål er enkelt: at give dig et klart, lyst og velfungerende syn tilbage.
Overvejer du en operation for grå stær?
Så er det vigtigt, at du føler dig tryg hele vejen.
Vores øjenkirurg har mange års erfaring og har udført mere end 15.000 grå stær-operationer.
Vi tilbyder en grundig undersøgelse og en personlig plan, der passer til dine øjne og din hverdag.
Vi holder os opdateret på den nyeste viden og teknologi og tilbyder moderne linsetyper og metoder, der sikrer dig en tryg og effektiv behandling.
Grå stær – symptomer og behandling
Grå stær opstår ofte som en del af den naturlige aldring, når øjets linse bliver uklar.
Som øjenlæge Srdjan Zelenbabic forklarer, er operationen en hurtig, rutinemæssig og stort set smertefri behandling – med mange fordele for både dit syn og din livskvalitet.
Se videoen og få svar på, hvad en grå stær operation kan gøre for dig.
“Dette er helt vildt så godt – jeg ser nu på alle afstande.”
Hvad er grå stær?
Hvilke symptomer giver grå stær?
- Sløret, tåget eller dæmpet syn, der kræver stærkere lys for at kunne læse småt
- Øget blænding og lysfølsomhed, især i sollys eller ved kørsel i mørke
- Synet får et gulligt eller mat skær
- Dobbeltsyn, forvrængede billeder eller skygger i synsfeltet
- Øget nærsynethed og hyppige behov for nye briller
Hvordan diagnosticeres og behandles grå stær?
Hvornår er det tid til en grå stær-operation?
Valget er dit.
Der findes ingen enkel test, der afgør, om det er tid til en grå stær-operation. Beslutningen træffes i samråd med øjenlægen – men det er i sidste ende patientens egen vurdering, der er afgørende. Det handler om, hvor meget synet generer dig i hverdagen.
Hvis du begynder at opleve, at synet hæmmer dine daglige aktiviteter – som læsning, bilkørsel, arbejde ved skærm eller generel livskvalitet – kan det være tid til at overveje en operation.
Grå stær-operation kan udføres på forskellige stadier. Tidlig operation kan gøre indgrebet teknisk nemmere og give hurtigere heling. Tidlig behandling kan være mere skånsom og have færre risici.
I Danmark stiller lovgivningen også visse krav til syn ved f.eks. bilkørsel. For at beholde kørekortet kræves et syn på mindst 50 % (svarende til ca. 6/12 eller 0,5) på det bedste øje, med eller uden briller. Nogle vælger at vente til de når denne grænse, mens andre – især dem med et aktivt liv – vælger at få operationen tidligere for at bevare livskvalitet og funktionsevne.
Operationen anbefales typisk, når sløret syn, blænding eller andre symptomer begynder at påvirke dit daglige liv. Men det haster sjældent, og det skader ikke øjet at vente – hvis du endnu ikke er generet.
Der findes også patienter, som vælger operation af andre årsager – fx for at reducere brillebehovet. I disse tilfælde anvendes linser, der korrigerer både alderssyn og bygningsfejl. Denne type linseoperation (refraktiv linseudskiftning) er dog ikke standard og tilbydes som regel til udvalgte patienter efter grundig vurdering.
Det vigtigste er, at du føler dig informeret og tryg. Det er dine øjne – og din beslutning.
Nu kan du selv vælge, hvordan dit syn skal korrigeres
Der findes mange forskellige typer linser, som kan anvendes i forbindelse med behandling af grå stær. Hos Øjenklinikken Syn i Nordsjælland hjælper vores øjenlæge og optiker dig med at vælge den linse, der passer bedst til dig – så du får den bedst mulige grå stær operation.
Enkeltstyrkelinse (monofokal)
En monofokal linse har én fast styrke og giver et skarpt og klart syn med god kontrast – typisk på enten nært hold eller afstand, afhængigt af, hvad du ønsker at optimere. Disse linser giver som regel et rigtig godt syn, men man vil ofte stadig have brug for briller til daglige aktiviteter som læsning, computerarbejde, bilkørsel og andre nær- eller mellemafstandsopgaver.
Standardlinser som disse korrigerer desuden ikke for bygningsfejl (astigmatisme).
Flerstyrkelinse (multifokal/trifokal)
Flerstyrkelinser giver mulighed for at se klart på både nært hold, mellemafstand og afstand – uden briller. Det betyder, at du kan læse, arbejde ved computer, se tv og færdes trygt i trafikken – alt sammen uden behov for briller. De kan samtidig korrigere for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Ved brug af en torisk linse (Torisk IOL) korrigeres din bygningsfejl, så du ikke behøver briller af den grund. Mange oplever hurtigt klart syn ved nærarbejde, mens afstandssynet kan kræve en kort tilvænningsperiode, hvor hjernen vænner sig til den nye måde at se på.
Har du spørgsmål eller vil du bestille tid?
Hvad kan du forvente efter en grå stær-operation?
En grå stær-operation er en hurtig og skånsom behandling, som udføres ambulant. Selve behandlingen tager som regel kun 10–15 minutter, og efterfølgende hviler du i cirka 15 minutter, før du er klar til at tage hjem. Vi giver dig grundig information om, hvordan du passer godt på øjet i tiden efter operationen – herunder korrekt brug af øjendråber. Det er helt normalt at føle sig lidt træt bagefter – især hvis du har fået en mild beroligende tablet inden operationen.
Efter operationen vil du se mere klart, og mange oplever, at farverne virker skarpere, og lyset mere klart. Nogle vælger at bruge solbriller i dagene efter, hvis det er lyst udenfor, men det er ikke nødvendigt.
Du er meget velkommen til at tage hjem og slappe af resten af dagen – og vi står naturligvis til rådighed, hvis du har spørgsmål efterfølgende. Du får udleveret vores patientmateriale, hvor du finder alt, hvad du skal vide om forløb, øjendråber og opfølgning.
Generel vejledning efter grå stær operation
Du skal begynde at bruge øjendråber samme dag som operationen. Du får ordineret Voltabak øjendråber, som skal anvendes tre gange dagligt i det opererede øje i tre uger. I perioden efter operationen skal du undgå at få sæbe og vand direkte i øjet. Hårvask er dog muligt allerede dagen efter. Du bør undgå at gnide i øjet, og det frarådes at opholde sig i svømmehal eller meget støvede omgivelser, mens du bruger øjendråberne. Let fysisk aktivitet og træning kan genoptages cirka en uge efter, hvis du føler dig klar.
En opfølgende kontrol finder sted cirka én uge efter operationen. Du får udleveret vores patientmateriale med alle praktiske oplysninger og instruktioner. Har du spørgsmål eller brug for vejledning undervejs, er du altid velkommen til at kontakte os – vi er her for dig.
Mød Srdjan Zelenbabic
- Specialiseret i grå stær og linseoperationer
Hos Srdjan er du i trygge og erfarne hænder. Med over 15 års erfaring og mere end 15.000 linseoperationer har han hjulpet mange til en hverdag uden briller eller kontaktlinser. Han lægger vægt på tryghed, kvalitet og et resultat, der passer til dine behov og din livsstil.
Book tid til en grundig forundersøgelse for grå stær
Vil du vide, om du er egnet til en grå stær-operation? Så kontakt os i dag via telefon eller mail og aftal en tid til en grundig undersøgelse og individuel vurdering her i Nordsjælland.
Grå stær er en naturlig del af aldringsprocessen, men det behøver ikke betyde et liv med sløret syn. Med de muligheder, vi har i dag, kan du få synet tilbage og igen opleve hverdagen klart og tydeligt. Ved en grundig forundersøgelse gennemgår vi dine ønsker og behov, og du får overblik over de forskellige linsetyper og behandlingsmuligheder. En fordel er muligheden for at blive brillefri.
Det er helt op til dig, hvornår – og om – du ønsker at få foretaget operationen. Vi står klar til at hjælpe dig trygt gennem hele forløbet og glæder os til at byde dig velkommen som en af vores mange tilfredse patienter.